En klat maling kan gøre meget godt for en gammel stol, du fx har fundet på et loppemarked.
Start med at slibe stolen ned med sandpapir med korn 120. Sørg for at få alle overflader glatte. Et godt forarbejde skaber et flottere slutresultat.
Herefter tørres stolens overflader af med en fugtig klud for at fjerne evt. støv fra afslibningen. Begynd ikke at grunde stolen, før du er helt sikker på, at træet er tørt.
Når stolen er tør, skal du grunde stolen. Grunderen gør at en eventuel farve er lettere at dække. Lad grunderen tørre, før du går videre.
Når du har grundet din stol, kan du give første lag maling. Sørg for at stille stolen på noget, så du får stolens ben fri fra gulvet – det gør det lettere at male stolebenene.
Om stolen skal have 2 eller 3 lag maling vurderes efter 1 lag maling. Oftest er 2 lag nok. Giv aldrig stolen 2. lag maling, før 1. lag maling er helt tørt.
Når du har givet stolen tilstrækkelig maling, anbefales det at du lader stolen stå urørt 1-2 dage, før den tages i brug, så du er sikker på, at malingen er helt hærdet og derved ikke smitter af.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.